Sundhedsforskeren Zhenya Abbruzzese forklarer det klart og tydeligt på video. (Link nederst i indlægget.)
Zhenya Abbruzzese er bl.a. medforfatter til et fagfællebedømt studie, der viser, at forskningen indenfor kønsskiftebehandling af børn og unge er groft fejlbehæftet og fyldt med fordrejede resultater.
Det kan du læse om her: https://www.transkoen.dk/2023/01/14/spritnyt-fagfaellebedoemt-studie-viser-at-forskningen-indenfor-koensskiftebehandling-af-boern-og-unge-er-groft-fejlbehaeftet-og-fyldt-med-fordrejede-resultater/
Her har jeg opsummeret, hvad Zhenya Abbruzzese forklarer i videoen:
“Evidensbaseret medicin hviler på nogle grundlæggende principper.
Det første princip er, at man ikke baserer sine behandlinger på resultaterne af individuelle undersøgelser, men på hele bevismaterialet. Det sker gennem en systematisk gennemgang af forskningslitteraturen.
Dette er meget anderledes end det, der sker i USA i dag, fordi man hver uge ser en ny undersøgelse, der lader til at vise, at kønsskifte er en hensigtsmæssig behandling …
Den ene dag hører man om en undersøgelse, der beviser, at deltagernes depressionssymptomer bliver reduceret, og den næste dag, at en anden undersøgelse viser, at deres selvmordstanker og -adfærd reduceres.
Det er ikke evidensbaseret medicin. Individuelle undersøgelser er notorisk upålidelige.
Undersøgelser, der er foretaget på kønsskifteklinikker, har yderligere kilder til skævvridning (“bias”), fx kognitive forhindringer eller økonomiske interesser.
Men selv i de undersøgelser, som ikke har ovennævnte kilder til bias, er der ofte tale om er et meget lavt deltagerantal, eller også er opfølgningen foretaget meget kort tid efter behandlingen, eller også er mange af deltagerne faldet ud af undersøgelsen undervejs, og der er ofte tale om meget upålidelige undersøgelser.
Nu kommer vi så til, hvad en systematisk gennemgang af forskningslitteraturen [dvs. et såkaldt “systematic review”] går ud på.
Man kunne næsten tænke på det som en løgnedetektor til undersøgelser.
Første skridt er, at man opsporer alle de undersøgelser, der overhovedet er publiceret. Man udplukker ikke kun de undersøgelser, der lader til at understøtte det, man antager i forvejen.
Næste skridt er så, at man ikke bare kigger på hver enkelt studies konklusioner eller dets resumé (“abstract”), hvilket ellers ville være nemt at gøre. Faktisk vil enhver forsker, der deltager i et “systematic review”, smide resuméet og konklusionsafsnittet ud. De kigger hverken på disse afsnit eller på diskussionsafsnittet.
De går i stedet direkte til afsnittet med “Resultater”. Og de giver sig så til for alvor at undersøge, hvordan man er nået frem til disse resultater.
Desuden undersøger de hvert studie for kilder til skævvridning. Og en kilde til bias er jo ikke bare kognitiv eller økonomisk skævvridning. Det er ofte metodisk skævvridning. Det vil sige, at der er et eller andet ved den måde, som studiet er udført på, der gav et resultat, som ikke er i overensstemmelse med sandheden.
Derefter vurderer de hver enkelt undersøgelse og rangordner dem mht. risiko for bias.
Til allersidst kombinerer man vurderingerne af de individuelle studier og afsiger en overordnet dom angående evidensen bag en behandlingsmetode.”
———————————————————————-
Se videoen med Zhenya Abbruzzese herunder.
Det, jeg har oversat ovenfor her, er fra tidskode 53:45 – 56:50:
